Hajer (7-12 år øvede i dybt bassin)
Hajerne undervises i vores springbassin med en dybde på 4 meter og en temperatur på cirka 27 grader. Der er op til 12 svømmere på holdet og 1 træner som primært er på kanten.
Indlæringen på hajholdet tager udgangspunkt i vores svømmeskolekoncept der er udarbejdet i sammenarbejde med DGI. Undervisningen på hajholdet er en blanding mellem teknik øvelser, lege og udfordringer.
Krav/Kriterier:
- Barnet skal være mellem 7 og 12 år
- Barnet skal have gennemført Lakseholdet eller have et tilsvarende niveau
- Barnet skal være meget fortroligt med at svømme og springe i på dybt vand
- Barnet skal kunne svømme crawl og rygcrawl samt have kendskab til brystsvømning
- Barnet skal kunne svømme under vand
Målsætning:
- Lære at dykke og orientere sig på dybt vand
- Lære at svømme crawl med naturlig vejrtrækningsrytme og udånding i vandet
- Lære at svømme rygcrawl med strakte arme og rotation i skuldre.
- Lære at svømme brystsvømning med synkrone benspark og vejrtrækningsrytme
- Kendskab til butterfly
- Lære at springe fra kant og skammel. Herunder hovedspring.
- Lære at mestre alsidige og ikke-svømmeartsrelaterede balanceudfordringer
Udstyr:
Vi anbefaler, at svømmere med langt hår bruger en hårelastik og at alle svømmere har et par gode svømmebriller (ikke dykkermaske da vi lærer børnene at puste ud med næsen under vandet)