Sæler (5-9 år - let øvet i lavtbassin)
Sælerne undervises i vores hæve/sænke bassin med en dybde på 90 cm og en temperatur på cirka 27 grader. Der er op til 15 svømmere på holdet og 2 trænere hvoraf mindst den ene er med i vandet.
Indlæringen på Sælholdet bygger videre på læringen fra Blæksprutter. Det betyder at undervisningen vil tage udgangspunkt i vores svømmeskolekoncept som er udarbejdet i sammenarbejde med DGI. Læringen vil foregå gennem øvelser, lege og glæden ved vand.
Krav/kriterier:
- Svømmeren skal som udgangspunkt være mellem 5 og 9 år
- Svømmeren skal have gennemført blækspruttehold eller have et lign. niveau
Vi anbefaler, at svømmerne har svømmebriller (IKKE dykkermaske) og at svømmere med langt hår bruger en hårelastik. 
Målsætning:
- Svømmerne lærer at svømme basalt crawl og rygcrawl
- Svømmerne lærer at ånde ud undervandet
- Svømmerne lærer at lave kolbøtter, både forlæns og baglæns
- Svømmerne lærer streamline