Øvet
hold
Holdet er for dig som allerede
har gjort dig bekendtskab med åbent vand svømning. Måske har du allerede
svømmet Christiansborg Rundt eller lignende - men det er ikke et krav. Du
har ikke nødvendigvis den bedste svømmeteknik men du er en god svømmer og
ønsker at blive endnu bedre til at svømme i åbent vand. Du har ikke noget
problem med at svømme 1 km og føler dig tryk ved at svømme i havet – det kan dog
stadigvæk godt være skræmmende fx at svømme mere end 30 meter ude fra kysten
samt i store bølger.
Fokus for holdet:
På øvet holde bygger vi
videre på dine evner og din kondition, samtidig med at vi øver det der
stadigvæk kan være svært i den klassiske åbent vand svømning. Vi træner fortsat
elementer som orientering, svømning i en gruppe, opmærksomhed på
vejrforhold samt sikkerhed, men øger fokus på din crawlteknik og din hastighed
i vandet.
Du vil blive fysisk
udfordret af dine holdkammerater og trænerne, som alle er erfarne åbent vand
svømmere og træner specifikke ting som bølgesvømning, din position i vandet,
crawl teknik, drafting mm. På det øvede hold svømmer vi ofte længere distancer.
Vi kan hjælpe dig med at
træne mod et mål – fx et åbent vand stævne eller tid på en distance. Vores
erfarne trænere giver desuden gode råd til hvordan du selv kan træne og
forbedre din crawlteknik, og hjælper gerne med input til en simpel træningsplanlægning.
 
NB: Det vil være muligt at skifte hold
i løbet af sæsonen, hvis niveauet ikke lige passer dig. Kontakt din træner og så finder vi ud af det.